Hvem skal have sundhedsprisen 2024? Og hvem skal være sundhedsambassadør?

Kastrup Boldklub vandt Tårnby Kommunes sundhedspris 2023. Foto: Hulda Zober Holm

Kastrup Boldklub, en træner fra Amager Demons, Mænds Mødesteder og tre skoleklasser fra Pilegårdsskolen. Det er nogle af de tidligere års modtagere af Sundhedsprisen.

Sundhed kan nemlig være rigtig mange ting, og kender du nogen, der har gjort noget særligt for sundheden – såvel den fysiske som mentale – her i Tårnby, vil kommunen rigtigt gerne høre fra dig.

Sundhedsprisen 2024 uddeles til en person, virksomhed, institution eller forening, som:

  • Har været med til at vise nye veje, iværksætte sundhedsfremmende tiltag og/eller generere ny viden
  • Har været med til at inspirere andre og udbrede forståelsen for sundhed
  • Har udført et særligt og usædvanligt tiltag for folkesundheden i kommunen

Med prisen følger 25.000 kroner, der skal gå til at understøtte det sundhedsfremmende arbejde.

Læs mere og indstil til sundhedsprisen

Og hvem skal være sundhedsambassadør?

Du kan også indstille en eller flere kandidater til at blive sundhedsambassadører. Som sundhedsambassadør får man 2.500 kroner, der skal bruge til at understøtte arbejdet med sundhed.

Læs mere og indstil til sundhedsambassadør 

Man skal sende sin indstilling til begge priser senest 6. september 2024. Modtagerne udnævnes i forbindelsen med Sundhedsugen og årets Familiedag, den 5. oktober på Tårnby Stadion.

Kommentarer